Tandpleje under graviditet

September 29th, 2014

Det er blevet mandag, og det betyder som bekendt nyt fokus. I denne uge vil vi kigge på graviditet og tandlægevaner. Vi har sat os ned og fået en snak med de dygtige tandlæger i området omkring Solrød, for at få gode råd i denne forbindelse. Rigtig god læsning!

graviditet og tandlægebesøg

Når du er gravid, er der meget at tænke på, og dit fokus på tandpleje kan godt blive overskygget af mange andre spændende tanker. Det er desværre også dette, som kan være årsag til, at dit tandsæt ikke helt får den nødvendige omsorg.
Det gamle mundheld hvert barn koster en tand er naturligvis en myte, for graviditeten i sig selv gør ikke skader på tænderne. Forskellige forhold omkring det at være gravid kan være årsag til, at behovet for opmærksomhed på tænderne er øget. Hvis du ikke efterkommer det øgede behov, kan du uden at tænke over det komme til at leve op til myten.
Med graviditet følger hormonelle forandringer, som bl.a. kan betyde, at tandkødet har lettere ved at bløde. Der er en lidt større risiko end normalt for at udvikle paradentose. Så selvom din energi ikke synes at række, er det vigtigt, at du er særlig omhyggelig med tandbørste og tandtråd. Hormonbalancen vil typisk være forandret, til du stopper med amning.
Det er ikke ualmindeligt, at gravide pludselig får lyst til bestemte fødevarer som f.eks. noget sødt eller surt. Mange oplever et behov for at spise små og hyppige måltider og mellemmåltider som snacks og slik. Her er reglen, at hvis man spiser tit, skal man børste tænder tit. Det vil dæmpe den ellers øgede risiko for syreskader og huller i tænderne.
Den daglige rutine kan let ændres undervejs i din graviditet. Måske ændrer du på dine sovetider, og den ellers sikre vane med tandbørstning bliver forskudt. Hold øje med om du stadig sørger for, at der ikke er madrester og syrerester omkring dine tænder i længere tid. Det er bakterierne her fra, som giver skader.
Besøg gerne tandlægen eller tandplejeren en ekstra gang under graviditeten. Du kan få at vide, hvad mundhulen fortæller om din sundhedstilstand, få renset tænderne en ekstra gang og føle dig tryg ved din tandpleje under graviditeten. Samtidig kan du, mens du endnu har god tid, få en behagelig snak om og professionel vejledning i, hvordan du forholder dig til dit nye barns første tænder. Tandplejeren hjælper dig gerne med at sørge for tryghed for både dig og dit barn, når et nyt livs tandpleje begynder.
Det er vigtigt, at du fortæller tandlægen, når du er gravid. De fleste behandlinger kan sagtens udføres under en graviditet; men en røntgenundersøgelse vil måske blive udsat, hvis den ikke er absolut nødvendig.

Tandlægehuset Køge
Bjerggade 7
4600 Køge
Telefon: 56651404

Graviditet og babys tænder

September 29th, 2014

Som gravid er du i større risiko end sædvanligt for at opleve udfordringer med dine tænder – ikke fordi graviditeten i sig selv ikke giver skader på tænderne; men fordi forhold, som følger med det at være gravid, have indflydelse på dine tænders velvære. Vi går i denne uge i dybden med netop graviditet i forhold til tandlægebesøg. De gode tandlæger ved Rødovre Centrum gør i denne artikel op med myter og giver gode råd.

Du har mange ting at tænke på, dagens rutiner ændrer sig, og du har måske ikke det samme fokus på lige netop tandpleje. Netop derfor vil vi gerne hjælpe dig med at holde fokus.
Hormonelle forandringer kan betyde, at din tandkød lettere kommer til at bløde, og det kan udvikle sig til paradentose. Du må derfor være ekstra omhyggelig med den daglige tandhygiejne – og det i temmelig lang tid, da hormonbalancen nok vil være i ubalance, indtil du stopper med at amme dit barn.

tand operation

Mens du er gravid, ændrer din kost og dit spisemønster sig måske. Der kan være særlige fødevarer, du bliver tiltrukket af, og du fristes måske til flere mellemmåltider med snacks og slik. Det behøver ikke medføre skader på dine tænder, blot du børster tænder tit.
Dine egne tænder har brug for pleje, og snart er der endnu et tandsæt at tage vare på. Vi vejleder dig meget gerne i din babys tandpleje, fra den første tand bryder frem, og til der i løbet af 2-3 år er kommet 20 mælketænder med behov for opmærksomhed og omhyggelig daglig pleje.
Det første, du skal være opmærksom på, er at skabe en daglig rutine omkring dit barns tandbørstning. Skab en genkendelig og tryg ramme, så tandbørstning bliver en sund og sjov vane. De første tænder skal holde, til de bliver skiftet ud til blivende tænder fra seks-årsalderen.
Hos os kan du få gode råd om valg af tandbørste, tandpasta m.m. Den første tandbørste skal være blød med et lille hoved og et greb, som barnet holder godt på. Du kan også vælge en el-tandbørste. Til at begynde med er det ikke nødvendigt at bruge tandpasta.
Udgifter til tandbehandling kan i løbet af et liv blive små og acceptable, eller de kan blive helt uoverskuelig. Når du lærer dit barn at passe på sine tænder med en god tandhygiejne og sund livsstil, sørger du for en rigtig vigtig investering for dit barn. Du investerer i et helt livs tandsæt, og afkastet kommer, når dit barn som voksen slipper for store dyre tandbehandlinger. Tænk hvis du kan forhindre, at dit barn får brug for facader, kroner, broer, implantater m.m. Investeringen kan let komme til at konkurrere med andre former for opsparing.

Tandlægerne I Carlsro I/S
Tårnvej 219 st
2610 Rødovre
36703167

Sådan forebygger du dine tænder mod huller

September 25th, 2014

Ligesom alt andet, når vi taler om sundhed, er forebyggelse et nøgleord, når det handler om dine tænders sundhed. TandLægen på Christianshavn fortæller, at de fleste er klar over, at de skal spise nogenlunde sundt og dyrke motion for at forebygge alverdens sygdomme. Langt færre tænker over, at kostvaner og livsstil også har en hel del at sige, når det handler om at forebygge mod huller i tænderne.

røntgen_tænder

Et af de områder, du lettest kan forebygge mod huller i tænderne på, er kosten. De fleste er klar over, at sukker ikke er godt, så kig godt efter på de forskellige varedeklarationer, især feltet ”kulhydrater, heraf sukkerarter”. Hold også igen med syreholdige mad- og drikkevarer som juice, smoothies, citrusfrugter, vindruer og sågar friske æbler. Spiser du syre for ofte, skader det dine tænder. Det samme gør klæbrige spiser – karameller er det bedste eksempel – men også chips og andre snacks kan være farlige. Resterne bliver nemlig siddende mellem tænderne i lang tid og kan være endog meget svære at få ud.

Det fører os videre til næste punkt, nemlig tandbørstning og tandtråd – dine ypperste redskaber, når vi taler om forebyggelse af huller i tænderne. Det er utroligt vigtigt, at du børster tænder to gange om dagen, og det er mindst lige så vigtigt, at du gør det korrekt. Har du en almindelig tandbørste, skal du bruge gnubbemetoden:

Placér tandbørsten, så hårene rører både tandkød og tænder. På ydersiderne børster du tænderne med tandbørstens hoved parallelt med tandrækken. På indersiderne børster du i stedet med
tandbørstehovedet lodret. Når du har placeret tandbørsten, bevæger du den i små cirkelformede bevægelser. Bevægelserne skal være så små, at hårene kiler sig ind i mellemrummene mellem dine tænder. Herefter flytter du tandbørsten en tand ad gangen. Tyggefladerne børster du med små bevægelser frem og tilbage.

Derudover er det vigtigt, at du bruger enten tandstikkere eller
tandtråd hver morgen eller aften. Er du mest til tandstikker, husk da,
at de skal være trekantede i tværsnit, og vend altid den brede kant
mod tandkødet.

Nu, hvor du har styr på forebyggelsen, så husk også at involver din tandlæge i processen. Nogle tandlæger fokuserer ikke nok på forebyggelse, men de dygtige af slagsens er gode til at vejlede deres patienter om mundhygiejne og de risikofaktorer, der eksempelvis kan være ved sygdom og medicinforbrug. I sidste ende vil det dog altid være dig, der har ansvaret for dine tænder. Med god forebyggelse er det dog ikke et tungt ansvar.

Tandlægerne No. 68 ApS
Amagerbrogade 68
2300 København S
Tlf.: 32 54 56 74

Er du bange for at gå til tandlæge?

September 25th, 2014

Tandlægeskræk er i virkeligheden et misvisende udtryk. Det er jo som regel ikke tandlægen, som folk er bange for. Derimod er der mange mennesker, der har svært ved at gå til tandlæge og modtage behandling. Går du slet ikke til tandlæge eller udebliver du fra aftaler hos den billigste tandlæge i Odense C, er der et medicinsk navn for dit problem, nemlig ortodonti. Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis du er en af dem, det løber koldt ned ad ryggen ved tanken om en tandlægestol. Der er nemlig råd for problemet.

Problemet er udbredt

Frygten eller ubehaget for at gå til tandlæge er meget udbredt. Derfor er der heller ikke nogen grund til at skamme sig over ubehaget eller føle sig alene. Det kan nemlig forværre problemet. Faktisk er det vigtigt at tale om, for det er første skridt på vejen mod et komfortabelt forhold til tandlægebesøg.

Afspænding og musik kan hjælpe

Det er vigtigt at vælge en tandlæge, som du har tillid til. Du skal åbent kunne henvende dig til din tandlæge og tale om dine betænkeligheder ved behandlingen. Oplever du af den ene eller anden grund, at dette ikke kan lade sig gøre, kan det være en ide at overveje at skifte tandlæge. Inden du går til tandlæge, kan du forberede dig på besøget ved at lave afspændingsøvelser, som du senere kan bruge under behandlingen. Du kan eventuelt også finde noget af din yndlingsmusik frem og medbringe det på din mobiltelefon eller musikafspiller. For mange kan en beroligende sang hjælpe med at dæmpe nervøsiteten.

Kom ind i en rytme

Det er også en god ide at komme ind i en god rytme, når det gælder tandlægebesøg. Ofte kan lang ventetid mellem hvert besøg forværre problemet, mens regelmæssige besøg kan hjælpe. Det er også en god ide at tage en snak med tandlægen om hele behandlingsforløbet, inden det går i gang. En grundig forklaring kan hjælpe med at skabe ro omkring tandlægebesøget, og samtidig kan du lave en aftale med tanlægen om et håndsignal, du kan give hvis du trænger til en pause under behandlingen. Du kan finde flere gode råd på tandlægeforeningens hjemmeside.

En ond cirkel

Tandlægeskræk kan udvikle sig til en ond cirkel, der kan være svær at bryde. En almindelig nervøsitet for at går til tandlægen kan udvikle sig til et længere afbræk i behandlingen, der gør, at man får smerter i tænderne. Dette kan igen udvikle sig til en skam over ikke at gå til tandlægen, som yderligere afholder en fra få bestilt et besøg. Derfor er det vigtigt at tale om problemet og få noget gjort ved det.

Tandregulering som voksen

September 22nd, 2014

Som børn fik vi af vide, at selv en øgle går med bøjle, så det ikke skulle være pinligt at vise sit metalliske smil frem til verden. Men tænder der umiddelbart ikke syntes, at skulle rettes på i barndommen, kan have danset stepdans i munden siden og skabt et smil, man næsten ikke tør smile længere. Er du indehaver af meget skæve tænder? Så bør du overveje bøjle – også selvom du ikke længere har alderen til at gå til skoletandlægen. Her anbefaler vi Tandlægen på Valbylanggade.

tandregulering_tandbøjle

Skæve tænder skaber mange (især sociale og psykiske) barrierer for voksne. Der er to tandreguleringsmetoder der er særligt anvendte til voksne i dag. Den første hedder Innman Aligner. Denne metode retter tænderne ved hjælp af en lille, diskret, aftagelig bøjle. Den anden hedder Clear Aligner, hvor du skal have bøjlen på hele tiden – den er til gengæld usynlig.

Vil du have et hurtigt resultat til dine tænder, skal du være Innmann Aligner, hvilket din tandlæge i Valby, Tandlæge Mariam Jabeen, også tilbyder. Innmann er en nem måde for eksempel at rette et par skæve fortænder eller at tage en tidligere tandretning op igen, hvis tænderne bare har rykket sig en smule. Innmann virker ved hjælp af fjedre, der skubber dine tænder i en retning, så de ikke længere er vind og skæve, men igen ligger som den lille perlerække, du drømmer om. Undermunden vil typisk blive rettet hurtigere end overmunden, og bøjlen skal bæres 20 timer om dagen, hvis de ønskede resultater skal opnås – du har dermed muligheden for at lægge bøjlen væk et par timer engang imellem, hvis du for eksempel skal ud at spise. Bøjlen skal nemlig både tages ud inden du spiser, og inden du børster tænder.

Den anden mulighed, Clear Allinger, består af et sæt skinner, fremstillet specielt til dine tænder, som du skifter hver uge. Disse skinner skiftes indtil tænderne har fået den position i munden, du ønsker. Clear tager dog både væsentligt længere tid, og er en del dyrere end Innmann, men giver til gengæld en mulighed for at få rettet tænder, selvom du egentlig er for forfængelig til at gøre det, da bøjlen slet ikke kan ses.

Behandlingstiden for tandreguleringer varierer, men for Innmann er den helt ned til seks uger. Så føler du dig som en øgle, når du smiler, så kom af sted – det kræver kun et par måneder med bøjle, og det giver dig virkelig noget at smile af efterfølgende.

Tandlæge Mariam Jabeen
Valby Langgade 28
2500 Valby
Tlf: 36 16 06 62

Hold tandkødet sundt og rent

September 22nd, 2014

Oplever du af og til, at du spytter en smule blod ud i forbindelse med tandbørstningen, og kan du se, at dette blod stammer fra tandkødet, og føles tandkødet ydermere ømt, kan det være et tegn på tandkødsbetændelse. Det lyder slemt, men det er faktisk noget, du i langt de fleste tilfælde kan få bugt med selv fortæller den førende tandlægeklinik Lyngby. Det eneste, det kræver, er, at du børster dine tænder grundigt og korrekt. Det er ekstremt vigtigt, at man får bugt med tandkødsbetændelse, da det vil kunne udvikle sig til paradentose, der er en alvorlig tandsygdom.

Hvordan opstår betændelsen i tandkødet?

Betændelsen i tandkødet opstår naturligvis ikke uden grund. Årsagen, til at man får tandkødsbetændelse, er, at madrester og bakterier får lov at sidde omkring tandkødsranden og ikke bliver fjernet. Dette sker naturligvis, hvis du ikke børster tænder, men mange, der børster tænder, kan også godt døje med det. Det skyldes, at mange glemmer at børste tandkødet også og ikke kun tænderne.
Ens levestil kan også forstærke usund mundhygiejne, som tandkødsbetændelse er et symptom på. Rygning og indtagelse af mange søde sager vil have negativ indflydelse på ens mundhygiejne. Det kan derfor også være en fordel at skære ned på de usunde vaner, hvis man vil have bugt med tandkødsbetændelsen.

tandkødsproblemer i forskellige stadier

Sådan får du bugt med tandkødsbetændelsen

Som vi allerede har antydet, er løsningen på tandkødsblødninger at sikre en bedre mundhygiejne. Dette sker først og fremmest ved at børste tænderne grundigt og korrekt. Tænderne skal børstes 2 – 3 gange dagligt á 2 minutter per gang. Det er vigtigt at komme rundt i alle afkroge. Tandbørsten skal holdes vandret og en smule skævt, så børstehårene har kontakt med tandkødet. Derudover skal man børste blødt, så man ikke flår tandkødet i stykker. Ydermere er det en god idé at supplere tandbørstningen med brugen af tandtråd og lignende, da børstehårene på tandbørsten ikke kan rengøre alle steder i ens mund.

Hvis ens egen indsats ikke er tilstrækkelig

Som sagt vil man i langt de fleste tilfælde selv kunne få bugt med blødende tandkød ved at opprioritere tandbørstningen og måske justere lidt på sine levevaner. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt med hjælp fra tandlægen. Hvis man ikke har fået bugt med blødningen inden for 2 uger, anbefaler vi, at man ringer til sin tandlæge og aftaler en tid. Når tandlægen i virum behandler tandkødsbetændelse, fjernes tandsten og bakteriebelægninger. Dette sker via en tandrensning, hvor også tænderne og fyldningerne pudses.

Tandbøjler er ikke kun for børn

September 12th, 2014

Man har i mange år været af den opfattelse at bøjler kun var for børn, fordi man mente at tænderne stoppede med at flytte sig, når man var nået en vis alder. Nu ved vi dog, at et mellemrum mellem tænder har tendens til at medføre, at vores tænder rykker sig. Dette viser således, at selvom man er voksen, kan man altså stadig godt få rettet og rykket sine tænder. Denne indsigt har haft stor betydning for de mange voksne, som har gået rundt med tandproblemer, som er opstået fordi problemerne blev overset, da de var børn. Disse voksne har fået nyt håb om at komme deres tandproblemer til livs. Du kan derfor besøge din lokale tandlæge i Holbæk, hvis du er en af de voksne ,som ønsker at få rettet dine tænder.

De såkaldte voksentandbøjler, som er designet til langtidsbrug, er bedst egnet til folk, som er over 18 år. I nogle tilfælde bliver tandbøjlerne brugt i mere end et år, hvilket blandt andet skyldes at voksne jo ikke længere vokser. Og i tilfælde af at nogle alligevel skulle vokser, er det ikke i et ligeså højt tempo som børn.

Voksentandbøjlerne kan altså bruges i lange perioder og bruges typisk i mellem halvanden til tre år. Efter behandlingsperioden, kan man erstatte tandbøjlen med en tandskinne, som hjælper med at vedligeholder tændernes nye position.

Tandregulering udført af specialiserede tandlæger

Er voksentandbøjler overhovedet nødvendige?
Dette spørgsmål findes der ikke et enkelt svar på, da det afhænger af hvordan man ser på livet. Hvis man er af den overbevisning at udseendet er vigtigt, og at man i mange sammenhænge i livet bliver bedømt på ens udseende, så vil man højst sandsynligt mene at voksentandbøjler er nødvendige.

I nutidens samfund bliver vi i stigende grad påvirket at det vi ser  i TV, magasiner og film. Dette har medført at rigtig mange mennesker i dag ønsker at få et såkaldt “Hollywood smil”, hvor fokus er på at få hvide tænder. På verdensplan bliver der derfor brugt flere millioner kroner på æstetiske tandbehandlinger såsom tandblegning. Men er det ikke snart på tide at sætte fokus på mere alvorlige tandproblemer som eksempelvis skæve tænder? Når sådanne tandproblemer ikke bliver behandlet kan det i mange tilføre føre til meget store og alvorlige tandsygdomme.

Hvordan får man voksentandbøjle?
De fleste tandlæger tilbyder efterhånden voksne klienter at få bøjle på. Man skal dog være opmærksom på at bøjlerne ikke blot kan købes i en butik. Det er først nødvendigt at en specialiseret tandlægeklinik med billige priser undersøger og vurderer din situation, eftersom ikke alle situationer kan eller bør behandles ved brug af voksenbøjler. Efter undersøgelsen vil du få afvide hvilke form for voksentandbøjle der passer til lige netop dig og dine tænder.

Voksentandbøjler differentierer sig alt efter hvilke type materialer der bruges og deres evne til at korrigere de forskellige tandmæssige situationer. Nogle eksperter vil måske stadig anbefale de traditionelle metalbøjler mens andre i stedet vil anbefale en gennemsigtig bøjle lavet af en anden form for materiale. Du kan eksempelvis blive anbefalet at vælge de gennemsigtige, hvis du har et job hvor dit udseende er af stor betydning.

Ligesom almindelige bøjler
Prisen på voksentandbøjler svarer normalt til prisen på almindelige bøjler. Hvis ikke du har råd til at betale dette, har du altid muligheden for at besøge en af landets tandlægeskoler, og høre om de har mulighed for at udføre behandlingen til en lavere pris. Du skal ikke være bekymret for kvaliteten af deres arbejde, da professorer og fagfolk holder nøje tilsyn under hele forløbet og proceduren.

Tandlægerne Eggers & Vester
Smedelundsgade 39
4300 Holbæk
Tlf: 59 43 43 11

 

God mundhygiejne er lig med godt helbred

September 11th, 2014

Den gode tandlæge i Sønderborg fortæller i dette blogindlæg om, hvordan mundhygiejne kan have afgørende betydning for dit ve og vel.

Det er efterhånden blevet kendt for alle at tandbørstning, brug af tandtråd og regelmæssige konsultationer hos din tandlæge alle er faktorer der har en afgørende faktor for et sundt smil, og en god mundhygiejne.

behandling af tandkødsbetændelse

Det er dog de færreste der er opmærksomme på, at din mundhygiejne også afspejler dit overordnede helbred. Således kan et besøg hos tandlægen to gange om året være med til, at diagnosticere og identificere alvorlige sygdomme. Det kunne fx være tidlige stadier af diabetes, hjertekarsygdomme og kræft i mundenregionen.
Tandkødssygdomme er som oftest et tegn på, at man ikke praktiserer en god mundhygiejne. Det kan i de fleste tilfælde afhjælpes ved at gå til tandlægen, og generelt begynde at inkorporere nogle bedre vaner omkring tandbørstning etc. MEN i nogle tilfælde kan
tandkødssygdomme faktisk også vise sig, at være den direkte årsag til alvorlige sygdomme som fx diabetes. Mennesker med udiagnosticeret diabetes er meget tilbøjelige til at blive plaget med tandkødssygdomme, da disse har forringede muligheder for at bekæmpe bakterielle infektioner i munden. Alvorlige tandkødssygdomme kan desuden også gøre det en del sværere, at kontrollere dit blodsukker. Hvis din tandlæge identificerer symptomer på diabetes , vil vedkommende bede dig blive testet hos din læge, så du hurtigt kan komme i gang med et behandlingsforløb.

Nyere forskning lægger også op til, at der er en stærk sammenhæng mellem tandkødsbetændelse og hjerteproblemer. En nyere undersøgelse af patienter med hjerteproblemer konkluderede, at 91% af disse led af tandkødsbetændelse. Bakterierne i din mund kan i nogle tilfælde bevæge sig til dit hjerte og forårsage sygdomme i dine arterier. Disse bakterier kan også vise sig som plak på arterierne, der vil påvirke dit blodomløb kraftigt.

Kræft i munden er en anden type af sygdom, som din tandlæge kan se tegn på, før du selv kan. Denne type for kræft viser sig på en helt anden måde, end normale former for kræft. Kræften viser sig som oftest, som en lille plet on tungen, eller bagerst i munden, der gør dem supersvære at opdage.
Tandlægen vil typisk kigge dig i munden, og lede efter røde eller hvide prikker under din tunge. Det kan i den forbindelse vise sig nødvendigt at få foretaget en biopsi, hvis tandlægen finder noget mistænksomt. Hellere på den sikre side, ikke sandt?

Det er altså ikke kun vigtigt at gå til tandlægen for at vedligeholde dit charmerende smil. Det kan faktisk vise sig at være livsvigtigt!

Tandlæge Flemming Kock ApS
Kongevej 34
6400 Sønderborg
Telefon: 74 42 10 85

Den billigste tandlæge kan blive den dyreste

September 9th, 2014

Det koster at gå til tandlæge. Ingen tvivl om det. Men i længden kan det faktisk ende med at blive meget dyrere, hvis du undlader de regelmæssige tandlægebesøg. Det kan også ende med at blive en dyr løsning, hvis du udelukkende går efter at finde den billigste tandlæge.

Se hvordan du renser dine tænder fuldstændige rene her:

Længere intervaller mellem tandlægebesøgene

Når du regelmæssigt får tjekket tænderne hos din tandlæge, risikerer du ikke, at for eksempel et lille hul når at vokse sig stort og smertefuldt, inden du opdager noget.

Synes du, de regelmæssige tandlægebesøg bliver for dyre, må du hellere tale med din tandlæge om det frem for helt at undlade tandlægebesøgene. I kan eventuelt aftale, at du øger intervallerne mellem dine tandlægebesøg. Det er under alle omstændigheder en bedre løsning end helt at skippe tandlægebesøgene.

Er den billigste tandlæge billigst?

Det kan være fristende at forsøge at finde en billigere tandlæge for at spare nogle penge der. Men inden du gør det, skal du lige overveje konsekvenserne af det. Hvis du er glad for din nuværende tandlæge og har tillid til ham eller hende, skal du også tænke det med, for valg af tandlæge handler ikke bare om pris, men også om tillid, kvalitet, fleksibilitet osv.

Der er faste priser på de mest almindelige tandlægebehandlinger i Danmark, mens tandlægerne selv kan fastsætte priserne på en række andre og mindre hyppige ydelser. Her kan du selvfølgelig opleve forskellige priser, hvis du forhører dig hos en række forskellige tandlæger. Men når du skal sammenligne priser, skal du huske at regne det hele sammen.

at fjerne plak for tænder

 

Tandlæge i udlandet

Nogle vælger at finde en tandlæge i udlandet. Mange er meget tilfredse med resultatet, mens andre har haft en dårlig oplevelse. Og det kan være meget besværligt at klage over en tandlæge i udlandet.

Når du sammenligner priserne, skal du være opmærksom på, at nogle behandlinger er billigere i udlandet, mens andre behandlinger faktisk er billigere i Danmark. Så du skal se på den samlede regning, når du skal sammenligne priserne. Og så skal du selvfølgelig huske at lægge dine rejseudgifter oveni.

Inden du drager til udlandet og opsøger en udenlandsk tandlæge, skal du være helt sikker på, hvad du skal have lavet, så du ikke bliver overbehandlet, for så kan regningen ende med at blive væsentligt større, end du havde forventet. Og så skal du være sikker på kvaliteten hos den valgte tandlæge, inden du sætter dig i stolen. Det er jo dine tænder.

 

Er den billigste tandlæge altid den bedste?

Inden du blot vælger den billigste tandlæge, skal du altså overveje, om det også er den billigste løsning i længden – og om den billigste tandlæge også er den bedste.