Små og store børns tænder

Uanset hvordan din egen tand-historie ser ud, har du mulighed for – og også ansvar for – at sørge for et godt grundlag for dit barns tandsæt, så det kan bevares hele livet igennem. Vi vil i denne artikel sammen med den velrenommerede tandlæge i Glostrup gå i dybden med temaet børn i tandlægestolen.

udskiftning af krone

Allerede ved barnets første tand er der brug for at sætte fokus på en daglig rutine med tandbørstning. I den første tid handler det mest om at skabe en tryg og god stemning omkring tandbørstningen, så det bliver en sjov vane. Giv evt. barnet mulighed for selv at udforske tandbørsten, inden du tager hul på den egentlige rutine.
I løbet af 2-3 år har dit barn fået 20 mælketænder, som skal have daglig pleje. Tænderne skal holde til omkring seksårs-alderen, hvor de bliver erstattet af de blivende tænderne. Tandlægen og tandplejeren giver gerne gode råd og vejleder om materialer, som kan hjælpe dig i arbejdet med dit barns tandpleje.
Når dit barn bliver lidt ældre, ser det sandsynligvis ud, som om det sagtens kan klare tandbørstningen selv. Det er dog værd at bemærke, at børn først ved 10-12-års alderen er motorisk udviklede til at have fuldt styr på tandbørsten. Her står du måske i et dilemma, fordi du gerne vil vise dit barn tillid til, at det selv kan klare opgaven, samtidig med at du har brug for at kontrollere, hvordan opgaven løses. Her kan du få hjælp af tandlægen, som kan bringe den professionelle side af opgaven ind i en snak med dit barn.
I teenage-alderen er der ofte fokus på mange andre ting end tandhygiejne. Derfor er det nødvendigt med stadig opmærksomhed fra forældres side på den daglige rutine med tandpleje. Vis barnet opmærksomhed ved at deltage flittigt i besøg hos skoletandlæge og drøfte skolens tiltag i forhold til sund kost og tandhygiejne.
De første og største påvirkninger af dit barns tænder kommer fra kosten. En almindelig sund og varieret kost vil miljøet i barnets mundhule kunne klare uden problemer. Hvis kosten kommer ud af balance og f.eks. indeholder for meget sukker og syre, skal der en ekstra indsats til i den daglige mundhygiejne. Hvis der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på opgaven, vil det resultere i ætsninger af tænderne.
Det kan virke som et stort ansvar og nogle dage også en stor opgave; men du kan betragte din indsats som en investering i dit barns tandsæt på den lange bane. Du kan medvirke til, at dit barn i fremtiden undgår store dyre tandbehandlinger.

Tandlægerne Bindslev-Hansen og Ellegaard Hansen I/S
Hovedvejen 85
2600 Glostrup

Leave a Reply